HjerteRum
For familier med særlige udfordringer
At have børn med diagnoser eller andre problemer kan føles som en kamp for overlevelse. Især hvis de voksne har samme udfordringer.
HjerteRum er en mulighed for sparring, fællesskab og vejledning i en svær situation.
MELD JER IND I GRUPPEN PÅ FACEBOOK ELLER INSTAGRAM

HJERTEHUSET
SMÅ OASER FOR NATUR OG SJÆL
Hjertehuset har mange rum for nærvær både inde og ude. Den gamle, stråtækte præstegård i Tingsted ligger på en lille bakketop med udsigt over sø og naturliv. Samt fantastiske solnedgange. Ud over den lille skov, der slynger sig omkring huset, ligger Hannenovskoven ikke langt herfra langs åløbet.
De indre rum består af Unic Terapis hyggelige og diskrete samtalelokale og præstens kontor. I tillæg hetil er lokaler tilknyttet kirkelige aktiviteter. Såsom kor og musik, foredrag, konfirmander, møder samt sjælesorg. I den anden ende ligger “stalden” der kan bruges til samvær i voldsomt vejr. Selvom alt vejr har sin charme. Og så er der selvfølgelig den private del af huset hvor vores lille familie holder til.
I haven snor “labyrinten” sig langs hestenes løbegang og udendørsområder. Her er en lille lysning til samtale og nærvær - midt i naturen - med udsigt til heste, natur og dyreliv. Et bord og bænkesæt er at finde ved siden af hestenes læskur og frugthavens fristelser. Alt i læ af oldgamle træer der slutter kreds om haven. En lille oase der understøtter plante, natur og dyreliv på egne
præmisser.
HJERTEDYRENE
I og omkring hjertehuset bor et samsurium af tamme og vilde dyr fra skovlandskabet. Nogle mere velkomne end andre.
Her græsser hestene omkring huset og haven - under skarp bevogtning af vores hund og fire katte. Uglen sidder på sin faste gren.
Vi får jævnligt besøg af rådyr, egern, fugle, pindsvin, ræv, snegle, frøer, flagermus, larver, markmus og muldvarpeskud.
Vandhul og bugtende åløb tiltrækker gæs og svaner i hobetal der har behov for at hvile. Kalvene har heldigvis intet imod at dele.
Bier og hvepse, guldsmed og farverige sommerfugle, elsker de søde frugter i æblehaven. Mens spætten lystigt trommer til.
Edderkopper, biller, myrer, sølvfisk, skovflåt, lopper, myg og fluer giver kamp til stregen når de jævnligt sniger sig indenfor. Men de bor her også.
Har jeg mon glemt nogen?
HJERTEFAMILIEN
Vi er en familie bestående af min mand, Jeppe, jeg og vores elskede tvillinger Benjamin og Oliver på 9 år. Dertil regnet fire katte, tre heste og hunden Jolly. Dyrene er medicin for os alle på hver deres måde. I 2020 flyttede vi fra den skønne ø Ærø til hjertet af Falsters skovlandskab for at komme tættere på vores netværk. Det har vi ikke fortrudt.
Her mødte vi vores livs største udfordring da børnene begyndte at mistrives alvorligt og udviste skolevægring - der ikke længere kunne slås hen med hverken for tidlig fødsel, umodenhed eller manglende rammer. Børnene er vores spejl og det blev tvingende nødvendigt for min mand og jeg at kigge indad. De blinde pletter blev bevidste, gamle forståelsesrammer støvet af og da chokket endelig havde lagt sig var resultatet:
Jeg har ADHD, min mand Asperger og drengene begge dele. Pludselig gav vores tidligere modgang og kampe i livet mening. Hvorfor det har været så svært for os at fungere i en konform samfundsramme - både hver især og som familie. Med indsigten fulgte, udover chok, også lettelse og erkendelsen af vores særlige bidrag til verden. For den skæve vinkel, den flotte farvepragt vi kan fremvise, er helt unik.
Vi håber at inspirere andre familier, i lignende situation, til at indse det samme.
SKRIV TIL OS
Har du spørgsmål? Send en besked og vi vender tilbage…