ER VI ET MATCH?
Unikke mennesker fordrer unikke løsninger. Lad os sammen finde frem til DIT optimale terapiforløb. Jeg er klar til at møde dig lige præcis dér hvor du er i livet.
En til én terapi-forløb
Hvad skal der til for at trives? Mange af os kæmper med gentagne psykiske udfordringer såsom stress, depression og angst.
Hos Unic Terapi bliver du set, mødt og forstået samt guidet blidt i anden retning - mod varig heling og overskud.
Fokus på heste, dyr og natur
I Hjertet af Falsters skov- og naturlandskab er der gode muligheder for at (gen)finde mening, fred og passion.
Gå på opdagelse i dyreliv, intuitiv skrivning eller fotografering alt efter interesse. Hestene, der græsser omkring huset, kan med fordel supplere den metakognitive metode.
Det betaler sig at investere i livsglæde! 🌱
I en naturskøn oase midt i Falsters skovlandskab ligger Hjertehuset. Her findes rum for helende og transformerende samtaler både inde og ude i naturen.
Du bliver introduceret for unikke redskaber og øvelser der kan være med til at genskabe balancen i dit liv - under alle livsvilkår - hvis du øver dig i at bruge dem. Via egen livserfaring, faglighed og kompetencer holder jeg rum for forandring.
Jeg følger dig på vej - men kan ikke gå vejen for dig. Skal vi tage de første skridt sammen?
Føler du dig fanget…
I livets labyrint og kan ikke finde en vej ud? Har du mistet troen på at der er håb for lige netop dig? Og er det eneste du længes efter ro, fred og heling?
Jeg hedder Marie, er 43 år, og har hele mit liv været på vej mod dette nu - ligesom du. Og jeg kan love dig for, at den har været kringlet.
Jeg viser mennesker, som dig, at der findes flere åbninger i livet end de måske tror. Så de kan finde glæde, overskud og kraft til at skinne i deres unikke lys.